Tilbage
Oste-vafler med røget laks

Oste-vafler med røget laks

Tilberedningstid : 45 Minutter
6 personer
Osten gør vaflerne ekstra sprøde - det passer perfekt til den røgede laks med rogn og creme fraiche.

Ingredienser

  • 6 dl. kærnemælk
  • (Erstat evt. 1. dl. kærnemælk med 1 dl. mørk øl)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk salt
  • 5 dl. hvedemel
  • 50 g. smør
  • 100 g. revet mild ost
  • 2 æg
  • 200 g. røget laks
  • Creme fraiche
  • 1 rødløg
  • Lidt fiskerogn

Instruktioner

  1. Hæld kærnemælk (og øl) i en stor kande.
  2. Tilsæt æg og salt.
  3. Bland mel og bagepulver og hæld langsomt i blandingen, mens du rører rundt med et piskeris.
  4. Smelt smør og hæld i blandingen.
  5. Pisk til dejen er jævn og glat.
  6. Tilsæt ost og pisk en sidste gang.
  7. Stil på køl i mindst en halv time.
  8. Sæt dit vaffeljern på spisebordet og tænd det.
  9. Bag en vaffel. Så snart den er færdig deler du den og kommer creme fraiche, laks, rødløg og rogn på de små stykker, og spiser, mens du sætter den næste vaffel over.
  10. Husk at hvis du har et godt vaffeljern, skal du ikke komme smør på jernet, når du bager dine vafler (Wilfa laver et genialt vafeljern - se min anmeldelse under "elektriske maskiner" i "Test og anmelselser")